Julen hjerternes fest?
For langt de fleste er julen en rigtig dejlig og glædelig tid. Nok kan man blive lidt stresset over de mange jule-gøremål, men for enden af december venter belønningenSamling i familiens skød, en lang og hyggelig julemiddag, den delte begejstring over et smukt pyntet juletræ, spændingen og glæden ved at give og modtage gaver, bevægelse og fornemmelse af storhed, når juleevangeliet måske endnu engang bliver læst op alt i alt: en rigtig hyggelig og smuk højtid.
Suh B. Jacobsen
Brevkasseredaktør
Men sådan er det ikke for alle. For nogle er julen i stedet en meget svær tid at komme igennem, og december den længste måned i hele året. Man oplever måske, at humøret daler særligt meget på denne årstid, og at man er trist og træt hele juleperioden igennem. Man orker ikke at stå op om morgenen, heller ikke rigtig at se eller snakke med andre mennesker, alt er gråt i gråt, og man vil bare have den 24. december overstået så ubemærket og så hurtigt som muligt. Man har fået en juledepression.
Der kan være mange forskellige grunde til en juledepression.
Har man mistet et nært og kært familiemedlem, kan savnet af denne person blive kraftigt forstærket i forbindelse med julen. For om man vil det eller ej, er julen uløseligt forbundet med familiekultur og familietraditioner, og dette kan få ens egen oplevelse af smerte indeni til at føles endnu større. Mange prøver at skubbe disse smertefulde følelser væk for at kunne deltage i de andres glade julekultur. Man er bange for at skabe en trykket stemning og ødelægge de andres gode humør, og man opfatter det måske endda som direkte forkert at have triste tanker en hellig juleaften, hvor man burde glæde sig over det lille Jesus-barns fødsel.
Det er lige netop en sådan konklusion, der udløser eller forstærker en juledepression. Depressioner forstærkes og næres netop, når vi undertrykker og underkender vore følelser. Følelser er nemlig dynamiske og må have et udtryk. Hvis vi bevidst undertrykker dem, hober de sig i stedet op i kroppen som en slags følelsesmæssig gift og giver hovedpine, migræne, mavepine eller depressioner.
Hvis du derfor netop slås med en juledepression, fordi savnet af og sorgen over en kær afdød melder sig, så prøv denne jul at gøre noget andet, end du plejer: Prøv at være åben omkring det og del din sorg og smerte med de andre. Måske I kan mindes den afdøde sammen og på den måde næsten have ham eller hende med ved julemiddagen. Og måske gør du endda resten af din familie en tjeneste ved at tage hul på et emne, som måske er belagt med jule-tabu?
I andre situationer kan der være tale om, at en ellers hyggelig julesammenkomst ofte ender med familiestridigheder og ballade. Man har været der mange gange før, og selvom man håber, at i år bliver anderledes, viser erfaringen, at det er uundgåeligt. Det kan være et familiemedlem, der drikker for meget, og som efterfølgende bliver ubehagelig eller belastende at være sammen med. Det kan være den samme gamle stridighed, som atter og atter bliver taget frem af det samme forurettede familiemedlem. Eller det kan være, at det blot er resultatet af, at familien er samlet på det samme sted en hel aften igennem, og de mange små uafklarede konflikter, der aldrig er blevet taget alvorligt, får anledning til at blusse op. I stedet for at glæde sig til juleaften gruer man derfor for den og bliver måske efterhånden så fyldt af bitterhed, skuffelse og irritation over sin familiære situation, at det helt overskygger budskabet om kærlighed og fred til og blandt mennesker. Julen er ikke glad og festlig, men en tid, hvor der skal gås med listesko, og hvor man skal mægle og glatte ud. Intet under, at der følger en juledepression i kølvandet. Og det er ikke let at ændre på en sådan situation. For hvor er det nu engang besværligt at ændre på en hel familie, men nogle gange kan det gøre en verden til forskel, at en enkelt tør bryde isen, tør sætte ord på det dysfunktionelle mønster og sætte ord på det, som alle måske tænker og føler: hvor er det dog destruktivt og åndssvagt det her lad os gøre noget andet.
Selvom de fleste danskere har råd til en traditionel jul med juletræ, julemiddag og mere end en gave til børnene, er der stadig familier, særligt enlige forældre, hvis økonomi er så trang, at disse ting ikke er en selvfølge. Nogle af disse familier er heldige at få udleveret julekurv eller andre ting, der får julen til økonomisk at blive lidt nemmere at komme igennem, mens andre er knap så heldige. Måske ved de ikke, hvor de skal henvende sig, eller måske er skammen for stor til at gå derhen. Man skal ikke have en særlig god fantasi for at kunne sætte sig ind i, hvor svært det må være for både forældre og børn at gå en jul i møde på disse betingelser. Ønsket om at give sine børn de samme oplevelser og glæder og dermed også muligheder for at fortælle om det i skolen i det nye år står sandsynligvis øverst på ønskeseddelen for begge parter. Og ikke nok med at den trængte økonomiske situation i sig selv kan give triste tanker og depressive tendenser, men en måske medfølgende dårlig samvittighed og tanker som kunne jeg have gjort noget anderledes eller hvor er jeg en dårlig mor/far er en yderligere følelsesmæssig belastning og katalysator for juledepressionen.
Vi skal heller ikke glemme, at julen ligger i en af årets mørkeste måneder, og at den 21. december er årets korteste dag. Som de fleste sikkert ved, spiller mængden af lys ind på vores humør og følelse af velvære, og er man særlig lysfølsom, kan alene den mørke tid sidst på året foranledige en juledepression. Hvis du tilhører denne kategori, er det en god idé at sørge for at få et ekstra tilskud af lys enten i form af en rejse sydpå eller via de lidt billigere versioner som solarium eller en lys-skærm, som netop sælges til dette formål.
Når alt kommer til alt, er der i juletiden en masse dejlige ting at glæde sig over, men rundt omkring os er der flere, der har det svært med den forestående højtid. Hvordan kan vi være med til at hjælpe dem? Mange prøver i en misforstået godhed at tage den juledeprimerede under armen og smitte dem med deres eget gode julehumør. Eller man prøver modsat at afdæmpe sit julehumør og tysse på andre glade julenisser. Det er ikke en særlig god idé, for enten vil den deprimerede sandsynligvis føle sig tvunget til at påtage sig en uægte glad facade, hvilket er vældig opslidende, eller vedkommende vil få dårlig samvittighed over at ødelægge juleglæden for andre.
I stedet kan det være utrolig befriende som juledeprimeret at blive mødt med en ærlig tolerance og respekt over for den tilstand eller det humør, man er i. At få lov til at dele de andres glæde uden nødvendigvis at skulle tage del i den. At få lov til bare at være og bare være velkommen.
På denne måde honorerer vi julens budskab om imødekommenhed og en udstrakt hånd fra en, der elsker betingelsesløst og uden krav. På denne måde kan julen også blive de lidt trængte hjerters fest.
